Græsslåning og havepleje

Vi tilbyder græsslåning og havepleje for private, boligforeninger, institutioner og virksomheder.
Kontakt os for at få et tilbud en fast aftale.

For at få en pæn græsplæne er det vigtigt at den anlægges på det korrekte tidspunkt. Det er også vigtigt at forarbejdet med jord er gjort grundigt og rigtigt, så det sikres at græssets kommende rodnet får de bedste betingelser for at blive sundt og kraftigt. På den måde bliver det lettere at holde mos og ukrudt væk fra plænen. 

Der findes flere forskellige græssorter, og vi vælger altid den der passer bedst til dine ønsker og så naturligvis til de forhold som plænen skal fungere under. Skal græsplænen hurtigt tages i anvendelse kan vi også anlægge plænen med rullegræs, investeringen er større, men I får hurtigere en robust og solid plæne. En nysået plæne skal have tid til at rødderne får ordentligt fat. En sund græsplæne er lettere at holde, vi giver altid gode råd om plænens fremtidige pasning og pleje.

Etablering af græsplæner og beplantninger hører sammen med jordarbejder ind under en stor del af vores arbejds- områder. Vi har dygtige- og faguddannede anlægsgartnere, der har den nødvendige ekspertise til løsning af enhver opgave i forbindelse med anlægning af græsplæner, etablering af beplantninger, samt forskellige former for jordarbejde.

Anlægning af græsplæner som traditionel såning udføres normalt i perioden april - oktober måned. Det bedste tidspunkt for såning er fra midten af august og frem til slutningen af september måned, hvor jordtemperaturen er høj og fugtigheden i jorden er god.

Hvis man ikke har tålmodigheden til at vente på, at den nysåede græsplæne bliver klar til brug, kan man istedet for vælge at anlægge græsplænen med rullegræs, der stort set kan udlægges det meste af året, afhængig af jordens beskaffenhed i forbindelse med de indledende jordarbejder. I forbindelse med anlægning af græsplæner udfører vi opgaver som:

- Etablering af græsplæner som traditionel såning eller udlagt med rullegræs
- Omlægning af eksisterende græsplæner
- Renovering af eksisterende græsplæner

Ring eller mail til anlægsgartner Eigil Brinch Andersen på telefon 75 26 96 00, mobil 29 26 85 99, mail: mail@team-eba.dk